Der ydes automatisk søskendetilskud til familier med mere end et barn i dagtilbud, i privat pasning med tilskud efter dagtilbudsloven og skolefritidsordninger.
Dagtilbudsloven § 85. Kommunalbestyrelsen skal efter ansøgning give et yderligere tilskud som søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem,
SFO (skolefritidsordning) eller privat pasning.
Der ydes ikke søskendetilskud til den dyreste plads – søskendetilskud ydes til de billigste pladser og lægges
oven i grundtilskuddet.
Herudover kan gives fripladstilskud af behandlingsmæssige grunde, når et barn med betydeligt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
af behandlingsmæssige årsager har ophold i et dagtilbud.
Socialpædagogisk fripladstilskud kan gives, når
- barnets ophold i dagtilbud er særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og
- betalingsspørgsmålet
vanskeliggør barnets ophold eller forbliven i dagtilbuddet.